Facebook...
Hvad skal jeg bruge ligegyldige ordvekslinger med for længst glemte bekendtskaber til? Hvorfor i alverden sidder jeg dag ud og dag ind og glor på billeder af for mig i dag vildt fremmede menneskers børn, bryllupper, dyr, tatoveringer, hjemmelavede kager og kolonorme branderter? Hvorfor har jeg som en dresseret abe i længe ventet brunst raget venner og veninder til mig, som om verden ville gå under med et gigantisk brag, hvis ikke de kom på min venneliste? Hvorfor har det føltes vigtigt for mig, om folk kan huske mig?
Husk mig, husk mig, husk mig!
Jeg er træt af at bruge krudt på at tæske rundt i fortidens tåger... Men det er umuligt for mig at undgå, når den dingler rundt som en fristende pizza med dobbelt ost foran øjnene af mig hele tiden.
67 "venner" blev slettet fra listen forleden dag, og det var kun begyndelsen på at få min sjæl hevet tilbage til nuet, hvor den hører hjemme.
Glem mig, glem mig, glem mig!
Husk mig, husk mig, husk mig!
Jeg er træt af at bruge krudt på at tæske rundt i fortidens tåger... Men det er umuligt for mig at undgå, når den dingler rundt som en fristende pizza med dobbelt ost foran øjnene af mig hele tiden.
67 "venner" blev slettet fra listen forleden dag, og det var kun begyndelsen på at få min sjæl hevet tilbage til nuet, hvor den hører hjemme.
Glem mig, glem mig, glem mig!
posted by Snowie at 14:01
3 Comments:
"Nu" ... er sådan set slet heller ikke noget dårligt sted at være ... Og så vil jeg i øvrigt gerne være med til ikke at glemme dig :-*
Forstår så godt dine tanker. Er jo netop først kommet på facebook nu, da jeg ikke kunne se, hvad jeg skulle bruge det til. Er det ikke for overfladisk, har jeg tænkt? Og samtidig tænkt, at jeg ikke ville udlevere mig selv ude i det åbne fri univers, så alle og enhver kunne læse alt - og dermed bliver det nemt til overfladiskheder og ligegyligheder.... Kan selvfølgelig skrive beskeder privat, men det kan man jo også via mail, messenger, sms eller man kan sågar ringe til hinanden. Så nej - jeg har ikke helt fundet fidusen ved facebook endnu. Men jeg er jo altså også helt grøn i det.
Det kan selvfølgelig bruges til at få kontakt med gamle bekendtskaber igen..... Hvis det ellers er vigtigt.
Jeg vil heller aldrig, aldrig nogensinde glemme dig. Aldrig, aldrig, aldrig.
arh ... dejligt at høre andre med den holdning.
Kører jævnligt en feng shui-oprydning på min "venneliste", og undrer mig til stadighed over, at jeg ikke kan finde ud af at sige nej i første hug.
Send en kommentar
<< Home