Hvad har de forestillet sig?

Resultaterne fra mit besøg hos blodtyven viste - ikke uventet - at jeg skal tage noget (harmløst) medicin.

I går hentede jeg pillerne på apoteket.

Jeg skal tage en halv pille dagligt.

Pillerne skal tages om aftenen, så jeg tog glad og fro en pille ud fra bøtten efter at have børstet tænder.

Hallo - hvor er min lup?!?

Vi taler en mikroskopisk pille. Selvfølgelig helt og aldeles fedt, hvis tilfældet var, at den bare 1-2-3 skulle ned i løgneren. Men nej. Stodderen skal jo først deles i to.

Klemme-mellem-fingrene-og-knække-metoden duede ikke, da pillen helt forsvandt mellem mine (i øvrigt små) fingre.

Okay.

Så prøvede jeg at jage en pincet ned i rillen (på pillen!!). SLAM - to styks piller - men langt fra lige store. Ud med lortet.

Næste forsøg. Samme fremgangsmåde. Tadaaa - en smuk halvdel lige til at sluge og en totalt pulveriseret halvdel...

Heldigvis er jeg fra naturens hånd blevet udstyret med en af de mere tålmodige sjæle... Arhemm...

En bøn til katten...

Det ville være så meget bedre, hvis du selv slår musen ihjel, inden du stolt præsenterer den for os.

Bryder mig så lidt om at være dommer over, hvorvidt musen er i stand til at fortsætte sit søde, bløde museliv eller om den er bedre tjent med at rejse mod lyset...

Arghh det er ikke fair - her på matriklen nænner vi jo for fanden ikke engang at fælde træer!

Hvis...

... skæbnen vil, at jeg engang kommer til at åbne en thai-restaurant, så vil jeg kalde den for Wok You...

Blodtyven der flirtede med mig...

Endelig blev mit navn råbt op, og jeg fulgte med blodtyven ind i et lille lukket rum.

Hun bandt et stramt bånd om min overarm, spredte sine knæ langt fra hinanden og rullede helt hen til mig.

"Undskyld, at jeg ikke er så ladylike", sagde hun, mens hun dabbede på min arm for at finde en egnet vene.

Hun jog nålen dybt ind i armen på mig, mens jeg kiggede ned for at følge blodet på dets vej gennem slangen og ned i glasset.

"My God, hvor har du lange øjenvipper", udbrød hun.

"Jeg har boet 30 år i New York, og de der, dem kan du komme langt med. Du skal bare vippe forførende med dem", fortsatte hun, mens hun viste mig hvordan med hendes egne sørgelige parodier på vipper.

Hun skiftede glas, mens blodet trofast fortsatte med at flyde.

"Ahhh, hvem der bare kunne ligge derhjemme i en seng på kølige lagner kun iført undertøj", fortsatte blodtyven.

Endnu et glas blev fyldt, og endnu et, og endnu et, og...

Oceaner af blod fattigere, men en hel ventesals udelte opmærksomhed rigere blev jeg sluppet løs med de højlydte ord fra blodtyvens mund:

"Husk, hvad jeg sagde til dig - if you got 'em, flaunt 'em"!

Bøh!

Nogle gange så får jeg en ustyrlig trang til at forskrække sagesløse mennesker...

Springe ud foran dem på gaden og råbe bøøøøh, mens jeg flagrer med armene, eller bare et forsigtigt lille bøh til sidemanden i bussen eller toget.

Men man kan ikke rigtig være det bekendt... vel?

Burde jeg søge læge?