Om at leve...

Jeg har dage, hvor jeg med stor harme skuler ud gennem smalle, bitre øjne, på en verden hvis indhold virker helt og aldeles formålsløst.

På disse dage synes alle folk omkring mig at være irriterende, idiotiske og grå. Går de i vejen for mig, smasker eller kommer med små åndsvage lyde og grynt, får jeg lyst til at spy ild og sparke dem hårdt.

På disse dage er jeg ikke bange for at gå alene efter mørkets frembrud. Min afsindige vrede giver mig en tro på, at jeg ville kunne vælte enhver overfaldsmand omkuld og rive ham rundt. Uden synderlig anstrengelse.

Jeg nyder disse dage. Jeg kan godt lide at være ubetinget rasende og komplet irrationelt gal. Jeg kan mærke min hurtige puls. Jeg kan mærke, at jeg er et levende væsen med levende følelser.

Jeg har dage, hvor jeg med stor glæde kigger ud gennem store, åbne øjne, på en verden hvis indhold virker helt og aldeles betagende.

På disse dage synes alle folk omkring mig at være smittende, smukke og farvestrålende. Går de i vejen for mig, smasker eller kommer med små lyde og grynt, smiler jeg og hygger mig ved tanken om forskellighed og små sære vaner.

På disse dage er jeg bange for at gå alene efter mørkets frembrud. Min kærlighed til livet giver mig en angst for, at en overfaldsmand kunne gøre en ende på det. Uden synderlig anstrengelse.

Jeg nyder disse dage. Jeg kan godt lide at være ubetinget lykkelig og komplet irrationelt beruset af livet. Jeg kan mærke mit varme hjerte. Jeg kan mærke, at jeg er et levende væsen med levende følelser.

Kun jeg kan leve lige netop mit liv...

Det er da stort!

Jeg elsker at være et levende væsen med levende følelser...