Jeg har set dig...

Jeg tror nok, at jeg er en lille smule flov over mig selv engang imellem.

Hvis jeg f.eks. ser en på gaden, som jeg kender lidt perifært, så kigger jeg 9 ud af 10 gange den anden vej og håber på, at vedkommende ikke har set mig. Det samme gælder i toget - jeg sætter mig et andet sted.

Jeg undgår bevidst at komme til at tale med disse mennesker. Det gælder ikke folk, som jeg kender rigtig godt - det er de folk, jeg kun sjældent ser. Jeg hader, når man står og sparker lidt til jorden og af høflighed genfortæller de sidste par år af ens liv til en, som i bund og grund er ligeglad eller højst kan bruge det som god sladder. Jeg dur simpelthen ikke til det. Det bliver pinligt.

Så ja... jeg lader altså som om, at jeg ikke ser folk.

Skal jeg være flov, eller kigger du også den anden vej? Måske endda, når du møder mig? ;-)