Dum, dummere, dummest...
Gad vide, hvordan det er at være godt gammeldags dum.
Altså dum på den måde, hvor tandhjulene på overetagen ikke altid lige får helt fat.
Jeg forestiller mig, at det giver en dejlig ro at være dum. Jeg forestiller mig, at lyden af ingenting (hvis ingenting har en lyd) kun afbrudt af simple iagttagelser bare simrer i bøtten på dumme mennesker.
Jeg har placeret to mennesker på en bænk i en park.
Den dummes tanker:
Hov se, der sidder en fugl i det træ... Hov se, nu fløj den... Nu er der ikke en fugl i træet mere... Der er hul i mine strømper... Min næse klør... Nu rejser jeg mig og går hjem...
Den andens tanker:
Hov se, der sidder en fugl i det træ. Det er sgu da et lindetræ. Ligesom det på Regensen. Det dufter helt fantastisk sådan et lindetræ. Hvordan fanden holder fuglen balancen på de små fødder. Hedder det overhovedet fødder? Har fugle mon små bitte tænder i næbbet? Hov se, nu fløj den. Det må være det sejeste at kunne flyve bare ved at baske lidt med armene. Fugleinfluenza. Fuck det kan sprede sig hurtigt sådan som de bare flyver skødesløst omkring. Hvordan smitter fugle egentlig hinanden med det lort? Der er hul i mine strømper. Strømpe. Det er da et mærkeligt ord. Det må da være komplet umuligt for en udlænding at sige. Hvorfor opfinder man ikke strømper, der kan sidde fast i støvlen, så de ikke kryber ned under foden hele tiden. Min næse klør. Kroppen er da totalt sej, hvis man bare kradser lidt på huden, så overtager smertesensorerne, og så klør det ikke mere. Apropos huden - så er "hudfarvet" sgu da et mærkeligt navn til en farve i disse multietniske tider. Det burde hedde noget mere politisk korrekt, som for eksempel "afdæmpet flæskerosa" eller noget i den stil. Men det er nok ikke et hit-navn til en farve. Nu rejser jeg mig og går hjem...
Er du godt gammeldags dum?
Så smid en kommentar og fortæl mig, om der virkelig er så dejligt stille, eller om det er noget, jeg bilder mig ind...
Er der mon overhovedet nogle, der betragter sig selv som værende dumme - eller er dumme mennesker for dumme til at være realistiske omkring deres dumhed?
Arrogance og provokerende højrøvethed?!?! Må jeg være fri - jeg er sgu da bare realist ;-)

0 Comments:
Send en kommentar
<< Home