fredag, februar 24, 2006

Konspirationer

Med følgende ord menes:
  • Muslimerne: Nogle af de allermest weird af dem.
  • Jøderne: Nogle af de allermest fæle af dem, som ifølge muslimerne (jf. ovenfor) er dem alle.
  • Profeten: Dit billede af ham må stå for egen regning og risiko.

Når jeg kan læse rundt omkring på nettet, at der er opstået en konspirationsteori blandt muslimerne om, at det er jøderne, der står bag tegningerne af profeten, så tager jeg mig selv i at ryste på hovedet og tænke - jesus christiansen, nu må de da lige vågne op engang. Det har da så absolut ikke hold i noget som helst - og må alene bygge på en masse andenhåndsrygter og fnidder.

Der var ingen tvivl i mit sind om, at det var muslimerne, der i sin tid stod bag angrebet på WTC. Men så kom jeg til at tænke den anden dag. Der sker af og til - at jeg tænker. Nå, men jeg tænkte altså, hvorfor fa'en kan jeg "tillade" mig at være så overbevist om, at det var muslimerne, der stod bag angrebet dengang, når muslimerne i dag ikke kan tillade sig at mene, at jøderne stod bag tegningerne af profeten, uden at jeg fluks dømmer dem som værende nogle naive banditter?

Jeg har da ikke set noget bevis for, hvem der stod bag angrebet den gang. Jo - jeg har da set de samme udsendelser i fjernsynet - gang på gang på gang - som alle jer andre, men jeg har da ikke set skyggen af bevis sådan på tomandshånd, over en øl eller noget.

Det kan da lige så godt være en stor, fed løgn.

Hvad er det, der automatisk får mig til at føle, at de "sandheder", jeg hører, er mere sande end "sandhederne", som muslimerne hører?

Er det i virkeligheden ikke udtryk for ækel arrogance - eller skal årsagen findes i historien?

Såfremt sidstnævnte er tilfældet, så gnaver mit indlæg lidt sig selv i halen nu - for historien er jo sjældent den hele sandhed, men enkelte historikeres mest muligt objektive sandhed...

Med disse ord - glædelig weekend!

Snowie

torsdag, februar 23, 2006

Sytten

Tallet 17 er min ven.

onsdag, februar 15, 2006

Bling-bling

En ny dille har ramt Danmarks raske unge svende.

Jeg kørte med bus forleden morgen, og ind i bussen trådte 5 raske unge svende på omkring 15-16 år.

Nogle gange skal jeg virkelig koncentrere mig for ikke at sidde med et stort smøret grin, når jeg ser noget, som jeg synes er helt vildt latterligt.

Nå... jeg sidder der midt i bussen og koncentrerer mig om ikke at grine, mens mine øjne fængsles af 3 af gutternes øreflipper. De har huller i ørerne. Det er nu ikke så meget det. Det er selve det smykke, de har valgt at stikke igennem dette hul og stolt bære i det offentlige rum. Vi taler en "diamant" på størrelse med solen - I kid you not!

David Beckham. Han gør det. Jeg ved det. Men han kan jo for fanden "pull it off". Han er lækker. Alt hvad han påfører sig fremhæver lækkerheden.

Behøver jeg understrege, at det samme altså ikke lige nødvendigvis gjorde sig gældende for vores 3 raske unge svende i sen-puberteten? Tværtimod. Et stort skinnende smykke kan altså være en meget kedelig kontrast til et ikke så heldigt ansigt.

Det er fedt at turde skille sig ud. Men når 3 ud af 5 prøver at skille sig ud på én og samme måde. Ja, så er det sgu de øvrige 2, der ender med at skille sig ud...

torsdag, februar 02, 2006

BG B(l)ank


Dengang yoyo var det vildeste legetøj, studenterbrød var det lækreste, man kunne forestille sig hos bageren, weekendbranderten opstod af en blanding mellem Grøn Mikado og Martini Rosso, og mens BG Bank endnu hed Bikuben...

Dengang havde jeg mine penge på en konto i selvsamme bank...

År senere, da yoyo'en lå bagerst i skuffen og samlede støv, studenterbrød smagte mere og mere af komprimeret badesvamp, og den absolut sidste brandert i Grøn Mikado og Martini Rosso havde straffet min krop, flyttede jeg (næsten) alle mine penge til en anden bank, men efterlod - uvist af hvilken årsag - omkring 40 gode danske ører på kontoen. Kontoen har jeg stadig, og jeg bliver mindet om det hvert år, når min årsopgørelse fra banken med tilskrivning af renter lander i postkassen. Jeg morer mig hver gang over, at de bruger over4 gange mit samlede indestående på at sende mig et fint brev herom.

For et par dage siden nåede komikken dog sit klimaks. Jeg har simpelthen fået tilsendt et spritnyt hævekort til min konto :-) Det bliver dog nok desværre først post mortem, at mit indestående via rentetilskrivningen når derop, hvor jeg rent faktisk kan benytte mit fine nye hævekort... Men fint, dét er det!