Konfirmation
Kom til at tænke lidt over ord igen i går aftes...
Konfirmation -> Bekræftelse.
Man bekræfter, hvad der skete under dåben, altså sin tro på Gud.
Men man siger jo, jeg skal konfirmeres. Gør "s'et" ikke, at det er andre, der bekræfter noget for dig? Burde det ikke hedde, jeg skal konfirmere? Altså uden "s" til sidst? Eller er jeg helt gal på den...?
Konfirmation -> Bekræftelse.
Man bekræfter, hvad der skete under dåben, altså sin tro på Gud.
Men man siger jo, jeg skal konfirmeres. Gør "s'et" ikke, at det er andre, der bekræfter noget for dig? Burde det ikke hedde, jeg skal konfirmere? Altså uden "s" til sidst? Eller er jeg helt gal på den...?
posted by Snowie at 15:27
3 Comments:
Hmmm.... det har jeg aldrig tænkt på før. Jeg tror at du har ret. Det er konfirmanden, som skal konfirmere! sin tro og ikke påduttes noget. Men mon ikke det bare skyldes at ordet er blevet løsrevet fra sin oprindelige betydning og omdannet, a la "giftes". Jeg ved det ikke, men vil undres med dig... Måske det var et spørgsmål til dansk sprognævn?
"Jeg skal giftes/vies"... Det er korrekt nok, for det er jo præsten, der vier dig og ikke omvendt... Men selve ordet "konfirmere" lægger i sin betydning op til, at det er noget, som konfirmanden gør og ikke præsten...
Jeg føler mig lidt snørklet i min formulering lige nu :o)
God weeekend Solsikke og Elverpigen!
Hmmm... Det er altså Gud, der konfirmerer... Dén havde jeg ikke lige fanget... Så er "jeg skal konfirmeres" jo korrekt at sige. Tak for opklaringen :)
Og jeg blev da 'konfirmeret' i, at jeg ikke har fulgt ordentligt med under konfirmationsforberedelserne... Heldigvis er jeg vist ikke den eneste ;)
Send en kommentar
<< Home