lørdag, januar 28, 2006

Er jeg ubehøvlet?!?

Jeg var på apoteket med kæresten her til eftermiddag for at hente noget medicin.

Apotekerdamen kiggede på recepten og sagde, at lægen ikke havde skrevet noget antal, så hun måtte kun udlevere én gang. Jeg svarede: "Jeg skal også kun bruge en gang".

Apotekerdamen gik herefter ud bagved for at hente medicinen, mens kæresten hviskede til mig, at det ikke var pænt sagt. Jeg stemmede fluks i og sagde, at jeg også synes, at det var unødvendigt for hende at påpege, at hun kun måtte udlevere én gang, når det jo åbenlyst også var det, der var meningen med recepten. Men næh nej, det var mig, kæresten syntes, havde været flabet. Hmm...

Lidt efter kom apotekerdamen tilbage med medicinen og sagde, at jeg skulle komme den i køleskabet så snart, jeg kom hjem. Jeg svarede: "Nej, det skal jeg ikke, jeg må godt opbevare den uden for køleskabet i 3 måneder". (Her modtog jeg et kærligt, men bestemt "sidelæns los" over skinnebenet af kæresten). Så spurgte apotekerdamen, om det var noget, lægen specifikt havde fortalt mig, hvortil jeg svarede: "Nej, det står på æsken". Så stod hun og fedtede lidt med æsken og kunne jo læse, at patienten gerne måtte opbevare medicinen ved stuetemperatur i en sammenhængende periode på 3 måneder. Det skal lige siges, at det er medicin, der skal indføres i mit legeme med en kanyle - derfor er det ikke så praktisk, hvis det har køleskabstemperatur.

Kærestens opfattelse var, at jeg blot skulle have nikket og smilet... Men for fa'en - hun skal da ikke stå og misinformere kunderne - jeg føler, at det er min pligt at korrigere hende.

Så tilbage til overskriften - er jeg ubehøvlet?!?

torsdag, januar 26, 2006

Konfirmation

Kom til at tænke lidt over ord igen i går aftes...

Konfirmation -> Bekræftelse.

Man bekræfter, hvad der skete under dåben, altså sin tro på Gud.

Men man siger jo, jeg skal konfirmeres. Gør "s'et" ikke, at det er andre, der bekræfter noget for dig? Burde det ikke hedde, jeg skal konfirmere? Altså uden "s" til sidst? Eller er jeg helt gal på den...?

torsdag, januar 12, 2006

Growing up is hard to do...

Jeg er aldrig vokset fra at sidde ned på gulvet, når jeg tager sko på.

I går så jeg en anden sætte sig ned på gulvet for at tage sko på.

Hvorfor har ingen fortalt mig, hvor absurd det ser ud, når voksne mennesker sætter sig ned på gulvet for at tage sko på?

Fremover vil jeg stå op, når jeg tager sko på - medmindre jeg ved, at ingen kigger...

tirsdag, januar 10, 2006

Jeg blev forfordelt med en bjørnetjeneste...

Kopieret fra Dansk Sprognævns hjemmeside...

"Nogle ord har to betydninger som er meget forskellige, en traditionel der findes hos ældre sprogbrugere, og en ny som findes hos yngre. Den nye betydning af ordet er ofte nærmest modsat den traditionelle. Det er dette der gør sig gældende ved ordet forfordele, der hos de ældre betyder 'behandle ugunstigere end andre', 'give nogen for lille en del i forhold til andre', 'forurette', 'snyde', mens det hos de yngre betyder 'foretrække', 'begunstige', 'favorisere', 'give nogen for stor en del i forhold til andre'."

Der må altså tages en beslutning med disse ord, herunder også ordet bjørnetjeneste, som oprindeligt er 'en velment hjælp der imidlertid gør mere skade end gavn', men hos den lidt yngre befolkning betyder ordet at gøre nogen en stor tjeneste.

Det kan jo opstå misforståelser af fatale dimensioner. Hvis ordet 'forfordelt' eksempelvis bruges i et testamente, så er folk da helt på spanden, når arven skal fordeles - for testementaren kan jo af gode grunde ikke længere redegøre for sin mening med ordet.

Jeg mener, at Dansk Sprognævn bør puste sig op over for den danske befolknings lemfældelige omgang med det danske sprog. Bevares, vi kan ikke for evigt tale, som de gjorde i gamle film - men at sidde overhørig og blot acceptere, at ord decideret laver en "one-eighty", fordi en ny generation tilsyneladende ikke evner at lære ordets rette betydning - det er sgu for slapt.

Til våbnene Dansk Sprognævn!!

søndag, januar 08, 2006

Snowie - en stakkels neandertal?

The true Snowie?
Jeg kan ikke helt gennemskue, om det er mig, der har svært ved at følge med udviklingen, eller om udviklingen simpelthen skulle se at geare lidt ned og tage et slags sabbatår?

Det er meget oppe i tiden, at dit nye fladskærmsfjernsyn død og pine skal være HD-ready ("High Definition").

En udsendelse i HD skulle være af langt bedre kvalitet, end hvad vi hidtil har været vant til. Men har jeg virkelig brug for bedre kvalitet? Jeg føler mig rigtig godt tilpas, med den kvalitet, jeg har lige nu. Lejlighedsvise atmosfæriske forstyrrelser er da en del af charmen. Men det er måske bare noget, jeg bilder mig ind...?

"Jamen Snowie, HD-stillbilledet er kniv-skarpt!"

Siden hvornår er man begyndt at kigge på stillbilledet på et fjernsyn? Når jeg trykker pause, er det som regel for at gå på potten, eller fordi jeg er blevet sulten. Det hører i hvert fald til de absolut sjældne tilfælde, at jeg trykker pause for at sidde og nyde stillbilledet. Men ak - måske bliver det anderledes med de nye HD-tv-tider... Så skal der sgu ses stillbilleder. Dét skal jeg love jer.

Længe før min tid tog mennesket skridtet fra hestevogn til automobil og rigtig meget længere før min tid begyndte mennesket at gå oprejst... Jeg selv tog skridtet fra video til dvd - og det smertelige skridt fra "jeg skal ALRDIG have en mobiltelefon" til "jeg fatter ikke, jeg kunne leve uden mobiltelefon."
Om få år vil jeg sikkert nægte at se andet end HD-tv og slet ikke kunne forstå, at mine dyrebare øjne tidligere har fundet sig i noget som helst andet.

Men hvornår stopper vanviddet? Hvornår er mennesket tilfreds? Eller måske er det i virkeligheden slet ikke meningen, det skal stoppe.

Måske er udviklingen af ny teknologi moderne tids evolution...

Men hvad ved jeg - jeg er vist bare en stakkels neandertal fanget i en menneskekrop...