Sovende mennesker

Jeg har her til morgen opdaget, at jeg synes, sovende mennesker er særdeles frastødende, når jeg ikke kender dem...

Der sad en mand over for mig i toget på vej til arbejde, og han blev ved med at blotte sin plettede og svagt behårede isse for mig. Kun afbrudt at små grynt og spjæt.

NEJ TAK jeg gider ikke glo på din leverplettede isse i toget - sov dog derhjemme!

Jeg måtte virkelig stramme mig an for ikke at forskrække ham, og tankerne kredsede konstant omkring, hvor lille et puf, der egentlig skulle til, før hans isse ville ramme togets gulv med et brag... Desværre svigtede modet mig, og manden blottede stadig issen, da jeg stod af.

Tilbage er der kun at håbe, at han skulle have været af før mig.

Ptøj!