Snowies Island
På Snowies Island hersker hverken etik eller moral. Alt er således tilladt...
I skrivende stund foregår der adskillige eksperimenter på Snowies Island, hvoraf jeg her vil løfte sløret for det ene.
Dette eksperiment finder sted på den nordlige del af øen.
Beboerne på den nordlige del af Snowies Island går på hænder.
Sådan har de efterhånden gået rundt længe... De har set deres forældre gøre det.
De ser dog ikke verden "på hovedet" af den grund, da fysiologien har udstyret synet med den egenskab, at det kan indrette sig herefter.
Gad vide, om beboerne på den nordlige del af øen nogensinde uden udefrakommende faktorer begynder at gå på deres fødder?
Hvad vil der ske, hvis de møder folk fra et samfund, der går på fødderne?
Hvem går "korrekt"?
Vil de kunne leve sammen og stadig fastholde deres forskelligheder, eller vil de blive enige om alle sammen enten at gå på hænder eller fødder?
Jeg ved det ikke i skrivende stund, men jeg vil holde jer opdateret med hensyn til nye observationer fra den nordlige del af Snowies Island. I mellemtiden fortsætter beboerne blot deres sædvanlige liv - helt ubevidste om, at de eventuelt burde gå på deres fødder.
1 Comments:
do they let you out at night?
Send en kommentar
<< Home