tirsdag, januar 27, 2004

En uoverkommelig opgave(?)

Gad vide, om det er muligt at lave en liste over alle de mennesker, man er stødt på gennem tiden...

Kravet er, at man kan huske navnet på dem i dag - uden at slå op i telefonbøger, skolebøger m.v.
Man skal have mødt dem i virkeligheden, det altså ikke nok, at man har hørt om dem gennem andre...

Jeg får helt stress ved tanken - lige nu kører der navne, ansigter, familie, ferier, skolekammerater, kolleger, fester, venners venner, kurser m.v. gennem hovedet på mig... pyha...

Måske skulle man gå i gang en kold og trist vinterdag dag, hvor man keder sig - det tager jo nok lang tid.

Mon ikke listen når op over 1.000 mennesker? Måske endnu højere, jeg har ingen anelse...
Kunne være sjovt at prøve :-) Altså "sjovt" ud fra min særprægede definition ;-)

Og lige en ekstra tanke: Gad vide om de samme folk ville have dig på deres liste...

mandag, januar 26, 2004

Kan man...

...male et værelse (på f.eks. 20 kvm) så mange gange, at værelset til sidst forsvinder?

Hvis det kan lade sig gøre, hvor lang tid vil det så tage?

Kan én person nå at gøre det i løbet af sit liv, hvis han også skal spise og sove?

Det bliver nok vanskeligt at få nogle til at vie hele deres liv til projektet... Medmindre selvfølgelig vedkommende bor på Snowies Island ;-)

mandag, januar 12, 2004

Sovende mennesker

Jeg har her til morgen opdaget, at jeg synes, sovende mennesker er særdeles frastødende, når jeg ikke kender dem...

Der sad en mand over for mig i toget på vej til arbejde, og han blev ved med at blotte sin plettede og svagt behårede isse for mig. Kun afbrudt at små grynt og spjæt.

NEJ TAK jeg gider ikke glo på din leverplettede isse i toget - sov dog derhjemme!

Jeg måtte virkelig stramme mig an for ikke at forskrække ham, og tankerne kredsede konstant omkring, hvor lille et puf, der egentlig skulle til, før hans isse ville ramme togets gulv med et brag... Desværre svigtede modet mig, og manden blottede stadig issen, da jeg stod af.

Tilbage er der kun at håbe, at han skulle have været af før mig.

Ptøj!

tirsdag, januar 06, 2004

Snowies Island

På Snowies Island hersker hverken etik eller moral. Alt er således tilladt...

I skrivende stund foregår der adskillige eksperimenter på Snowies Island, hvoraf jeg her vil løfte sløret for det ene.

Dette eksperiment finder sted på den nordlige del af øen.

Beboerne på den nordlige del af Snowies Island går på hænder.
Sådan har de efterhånden gået rundt længe... De har set deres forældre gøre det.
De ser dog ikke verden "på hovedet" af den grund, da fysiologien har udstyret synet med den egenskab, at det kan indrette sig herefter.

Gad vide, om beboerne på den nordlige del af øen nogensinde uden udefrakommende faktorer begynder at gå på deres fødder?

Hvad vil der ske, hvis de møder folk fra et samfund, der går på fødderne?

Hvem går "korrekt"?

Vil de kunne leve sammen og stadig fastholde deres forskelligheder, eller vil de blive enige om alle sammen enten at gå på hænder eller fødder?

Jeg ved det ikke i skrivende stund, men jeg vil holde jer opdateret med hensyn til nye observationer fra den nordlige del af Snowies Island. I mellemtiden fortsætter beboerne blot deres sædvanlige liv - helt ubevidste om, at de eventuelt burde gå på deres fødder.

mandag, januar 05, 2004

Prolog...

Meningen med denne blog er, at jeg kan få nedfældet mange af mine underlige påfund :o)

Indlæggene vil således - såfremt mine gisninger holder stik - primært bestå af strøtanker, små som store...

Har du lyst til kommentere på mine indlæg, er du mere end velkommen!

Det kan også hænde, at der vil komme brok (naturligvis berettiget) samt diverse små ytringer, der giver mig luft. Nogle gange hjælper det at skrive sine tanker ned...

Smid skoene, nyd opholdet og

velkommen til Snowies univerS! :o)
(al færdsel sker på eget ansvar)